Når du skal købe nyt IT til kontoret, er der faktisk ekstremt mange ting, som du bør overveje – og mange undervurderer opgaven! Derfor vil vi opremse nogle essentielle punkter for dig nedenfor, så du kan blive klar til at købe ind.
Brugervenlighed af udstyret
Selvom du måske selv er til Apple IT, kan det nemt blive en udfordring for dine medarbejdere. Mange af os er nemlig vokset op med Windows produkter – og styresystemerne på disse er meget anderledes end Apples. Hvis du har en del medarbejdere ansat på kontoret, som ikke kender meget til Apple, kan det være en god idé at anskaffe Windows udstyr.
Du kan eventuelt give medarbejderne mulighed for at vælge imellem Windows eller Apple. Hvad er de vant til – og kan de overkomme udfordringen at skifte fra Windows til Apple? Spørg dem, før du træffer et valg.
Noicecancelling headsets
Det kan også være en god idé at spørge medarbejderne, om de føler, at de har brug for noicecancelling headsets. Hvis du ikke selv er følsom overfor lyde og støj, som kan være forstyrrende i løbet af en hverdag, kan det være nemt at glemme, at andre måske bliver forstyrrede. Der findes mange forskellige IT mærker, som udvikler noicecancelling headsets og høretelefoner. Du kan eksempelvis få disse i høj kvalitet både fra Jabra og Apple.
Det kan være rart for medarbejderne, hvis de kan lukke al støj ude – både i forhold til deres mentale sundhed, men også i forhold til koncentrationen på arbejdspladsen. Måske vil du opleve, at medarbejderne vil blive mere effektive i løbet af en arbejdsdag?
Skærmopløsning og anstrengelse
Alle kontormedarbejdere kigger ind i en skærm i ekstremt mange timer om dagen. Derfor kan det være smart med en computerskærm med god skærmopløsning. Det forholder sig nemlig således, at øjnene – ligesom ryggen og nakken – nemt kan blive overanstrengt. Vælg eksempelvis en god computerskærm fra HP.
I forbindelse med at overanstrenge øjnene, kan det også være en god idé at overveje kontorets lysindfald. Det kan nemlig give en slem hovedpine, hvis vedkommende, som kigger ind i computerskærmen, også får lyset direkte ind udefra – især på en solrig dag. En løsning kan eventuelt være at investere i mørklægningsgardiner, men det er en svær balance! Det er nemlig samtidigt sundt at få naturligt sollys ind på kontoret.
Tal med medarbejderne og spørg dem, om de har problemer med lysindfaldet på kontoret. De vil helst sikkert blive glade for at blive inkluderet.