Der foregår et hav af ting i et laboratorie. Det er spændende arbejde, hvor der bliver kigget lidt anderledes på tingene. Der skal undersøges, sammenlignes, skabes resultater og meget mere. Det kan også være, at der er behov for filtrering i dit laboratorie. Hvilke filtre har du så brug for? Få et indblik i, hvilke filtre der findes ved at læse med her.
Kend dit filter
Når der er tale om filtre, så findes der mange forskellige typer. Du skal derfor finde ud af, hvilken form for filter du helt nøjagtigt har brug for. Her kan du få mere viden om nogle af de filtertyper, der findes.
- Papirfilter
Hvis du skal lave kvalitative og gravmetriske analyser, forberede prøver samt frafiltrere større partikler, så er et papirfilter et godt valg. Det er en god og økonomisk løsning. Du skal være opmærksom på, at et papirfilter også kan kaldes for et teknisk papirfilter.
- Membranfilter
Skal du eksempelvis tælle bakteriekolonier, så har du brug for membranfiltre. Det er nogle tynde filtre, hvor de partikler, der er større end porestørrelsen, lejrer sig på overfladen af filteret. Når det kommer til membranfiltre, skal du vide, at de findes i flere forskellige materialer og størrelser. Derudover fås deres porestørrelse helt ned til 0,2 µm.
- Glasfiberfilter
Glasfiberfiltre er i stand til at tåle høje temperaturer. De bruges typisk ved luft- og vandanalyser, cellehøst, tælling af scintillation m.m. Denne type filter er forsynet med en dyb struktur. Det giver en stor overflade, der skaber en enestående retentionskapacitet kombineret med en lav filtermodstand. Du kan få glasfiberfiltre med en porestørrelse på helt ned til 1,2 µm.